Vand

Samsø ligger midt i Kattegat og har nogle af Danmarks skønneste og mest uberørte strande.
På en ø kan vi altid finde læ eller pålandsvind til vores vandaktiviteter.
Dagens tilbud til vands afhænger først og fremmest af vind og vejr og dagens øvrige program. Her kan du læse om de forskellige tilbud: Windsurfing, stand up paddle (SUP), sit on top-kajakker og snorkeldyk / undervandsmeditation.
Uanset aktivitet er der plads til både begyndere og mere øvede, større børn og voksne.

windsurfing ferie kursus yoga SUP samsø aktiv ferie familie

Windsurfing

Sælvigbugten, den store vestvendte bugt på Samsø, byder på lavt vand og rigtig god plads på strandene. Her kan du prøve vores windsurfingudstyr, hvad enten du er begynder eller mere øvet, barn eller voksen, når vejret egner sig til det.

Vi har surfudstyr, våddragter, redningsveste m.m. til alle størrelser og vægtklasser, og vores instruktører giver instruktion undervejs. I får hjælp til at rigge udstyret til, instruks i sikkerhed og bliver hjulpet igang med bræt og sejl.
Er du mere øvet surfer, kan du få tips, tricks og udfordringer at øve dig på.

Børn fra ca. 8-10 år kan prøve at windsurfe på dage, hvor det ikke blæser for meget. 

standup paddle SUP kursus windsurfing ferie yoga samsø aktiv ferie familie

Stand-up paddle (SUP)

SUP (stand up-paddling) er en gammel hawaiiansk surfform, som de seneste år er blevet meget populær over hele verden. På Vand & Velvære tilbyder vi et introkursus på SUP til alle +10 år.

Vi arrangerer også ture på SUP, hvis vejret er til det - tag med til nordspidsen af Samsø ved solopgang eller solnedgang og oplev naturen på nærmeste hold, måske med følgeskab af en flok marsvin. Du kan prøve kræfter med en moderat bølgesurf, når Molslinjens dønninger skaber små bølger på revet ud for Issehoved. 
Voksne kan tage mindre børn med på turene i vores kajakker. 
 
kajak windsurfing ferie kursus yoga SUP samsø aktiv ferie familie

Sit on top-kajakker

Vores kajakker er stabile og lette sit on top-kajakker, som kan sejles af alle - her behøver du ingen forkundskaber eller grønlændervending, da kajakken tømmer sig selv for vand.
Voksne kan ro med mindre børn i kajakken.

Tag med på tur langs Besser Rev og fuglereservatet Stavns Fjord, hvor vandet mange steder kun er 30-40 cm dybt. Her kan du nyde den særprægede natur fra havsiden.
Kajakkerne kan også følges med SUP-surferne på solopgangs- eller solnedgangstur, ligesom de er fantastisk "legetøj" på stranden en varm sommerdag. Stå op i dem, spil kajakpolo, tag en tur langs kysten eller snup fiskestangen med en tur langs de stejle skrænter på Nordsamsø - vi steger gerne en frisk havørred til aftensmaden!

snorkel dykkerkursus windsurfing ferie kursus yoga SUP samsø aktiv ferie familie

Under vandet

Ved hjælp af meditation, øvelser og lege på land, og på helt lavt vand, kan du komme til at nyde stilheden lige under overfladen, og lære at slappe fuldstændig af selvom du holder vejret. Også hvis du normalt ikke er til tang og vand.

Hvis du er ny snorkler: Vi dykker ikke dybt! Vi dykker hen over Samsøs undersøiske flora og fauna. Du kan se hvilke dyr og planter der er på helt lavt vand (og også lidt dybere hvis du vil), langs Samsø’s kyster. 
Hvis du allerede er tryg ved snorkling og rimelig god til at holde vejret, kan du være med til nat-snorkling, hvor der er som regel er morrild! Selv uden lys vil du blive forbløffet over, hvor godt man kan se om natten under vandet. 

Medbring selv u/v-lygte (hvis du vil på natdyk), egen maske, snorkel og svømmefødder, neoprensokker til svømmefødderne og neoprenhandsker. Kontakt gerne Christian for et godt råd til udstyr!
Sokker og handsker er nærmest obligatorisk, da du ellers begynder at fryse meget hurtigt. Selvom vandet i Danmark kan føles rart ved 19-20 grader, så er det umuligt at holde varmen i mere end 10 min. når man ligger stille.

Samsø ligger midt i Kattegat og har nogle af Danmarks skønneste og mest uberørte strande.
På en ø kan vi altid finde læ eller pålandsvind til vores vandaktiviteter.
Dagens tilbud til vands afhænger først og fremmest af vind og vejr og dagens øvrige program. Her kan du læse om de forskellige tilbud: Windsurfing, stand up paddle (SUP), sit on top-kajakker og snorkeldyk / undervandsmeditation.
Uanset aktivitet er der plads til både begyndere og mere øvede, større børn og voksne.

Windsurfing

Sælvigbugten, den store vestvendte bugt på Samsø, byder på lavt vand og rigtig god plads på strandene. Her kan du prøve vores windsurfingudstyr, hvad enten du er begynder eller mere øvet, barn eller voksen, når vejret egner sig til det.

Vi har surfudstyr, våddragter, redningsveste m.m. til alle størrelser og vægtklasser, og vores instruktører giver instruktion undervejs. I får hjælp til at rigge udstyret til, instruks i sikkerhed og bliver hjulpet igang med bræt og sejl.
Er du mere øvet surfer, kan du få tips, tricks og udfordringer at øve dig på.

Børn fra ca. 8-10 år kan prøve at windsurfe på dage, hvor det ikke blæser for meget. 

Stand up paddle (SUP)

SUP (stand up-paddling) er en gammel hawaiiansk surfform, som de seneste år er blevet meget populær over hele verden. På Vand & Velvære tilbyder vi et introkursus på SUP til alle +10 år.

Vi arrangerer også ture på SUP, hvis vejret er til det - tag med til nordspidsen af Samsø ved solopgang eller solnedgang og oplev naturen på nærmeste hold, måske med følgeskab af en flok marsvin. Du kan prøve kræfter med en moderat bølgesurf, når Molslinjens dønninger skaber små bølger på revet ud for Issehoved. 
Voksne kan tage mindre børn med på turene i vores kajakker. 

Prøv også vores to store 8-mands SUP-boards til spas & ræs!

Under vandet

Dyp vandskrækken og giv slip på din indre Cousteau og oplev glæden ved verden under overfladen.  Ved hjælp af meditation, øvelser og lege på helt lavt vand, kan du komme til at nyde stilheden lige under overfladen, og lære at slappe fuldstændig af selvom du holder vejret og normalt ikke er til tang og vand. 
Hvis du allerede er tryg ved snorkling, og rimelig god til at holde vejret, kan du tage med på nat-snorkling med lygte og evt. se morrild! 
Medbring selv snorkeludstyr og svømmefødder - vi har våddragter i alle størrelser, så du kan holde varmen.